Tønder og Bov klubtur

Den 29. september til 1. oktober er der igen i år klubtur til de sidste to løb i år i Sønderjylland, nemlig i Tønder og Bov. Det kunne være super fedt hvis så mange som muligt - fra U11 og til senior - vil tage med. Det er en super fed og hyggelig tur.

 

Turen er - udover kørsel - gratis for licensrytterene i GreveCC. Dvs. gratis overnatning og forplejning. For de B&U-ryttere der tilmelder sig, gælder det, at de kan få en ledsager med på samme betingelser. Man kan sagtens tage resten af familien med, men så må man bare betale for de øvrige familiemedlemmer. Det vil så koste 500 kr pr person.

 

Husk tilmeldingsfrist 31/8 hvis man skal med til Tønder/Bov på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. 

 

Vi mødes fredag den 29. september senest kl. 19.00 i Grænsehallerne, Harkærvej 3, 6340 Kruså. Hjemrejse søndag den 1. oktober når den sidste rytter er kommet i mål. Der er ca. 50 km fra Grænsehallerne til Tønder og 4 km til Bov.

 

Cykelløb 
Lørdag den 30. sep. - Løb i Tønder

Søndag den 1. okt. - Løb i Bov

 

Der vil være tid om lørdagen være tid til en tur over grænsen efter løbene, Fleggaard har længe åbent.

 

Forplejning
* Aftensmad fredag kl 19.00 - Grænsehallerne
* Morgenmad lørdag - Grænsehallerne 
* Frokost lørdag – vi får madpakker med 
* Aftensmad lørdag - Grænsehallerne
* Morgenmad søndag – Grænsehallerne
* Frokost søndag – vi får madpakker med

 

Priser
Forplejning og overnatning for licensryttere : Gratis

Betaling 

For familiemedlemmer (udover gratis ledsager for B&U) betales på mobilpay: 4270 4030
Husk at påføre "Klubtur" samt navn på rytter.

 

Licensrytterne tilmelder selv til løbene via http://tilmelding.cyklingdanmark.dk/

 

Medbring
Der er dyner og puder, så I skal blot medbringe sengelinned og håndklæde.

 

Vel mødt til årets sidste landevejsløb
Bestyrelsen i Greve CC