GCC Løb & resultater fra weekenden

Vores eget løb blev i år primært båret af nye kræfter hele vejen rundt, så vi var mange der var spændte, stressede og nervøse for dagen, men alle jeg har hørt fra har været super positive og vi har fået så mange roser for vores rute, salgstelt, forplejning, skiltning, poster og jeg kunne blive ved.

Alt har været så godt!

 

Podie

 

 

Tak til de ”gamle”, der har budt ind med råd og hjælp til os nye, det har været en stor hjælp.

En særlig tak til Steffen, som tager tjansen som rutechef og bare leverer varen. I løbet af hele ugen har manden knoklet for jer og for licenscyklingen og sikret alle ryttere på den bedst mulige måde.

Tak til vores sponsorer og tak til Claus L for hjælp med radiosetup’et, som højner sikkerheden 400% og ikke mindst giver de flagposter, som aldrig har prøvet det før, selvtilliden og værktøjet til at udføre et super job.

I bund og grund, på GCC, bestyrelsen og mine vegne en kæmpe tak til alle der har budt ind med stort eller småt til vores løb.

Har du ris eller ros, eller ting som du rigtig gerne vil give videre, så skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., så kan vi tage det op.

 

 

GCCLobet

 

Resultater GCC Edlund løbet

I C klasse, der kørte 105 km på våde veje og i regnvejr på en stor del af turen har vi Thomas Maaløe på en 2 plads og Martin Frank på 11 plads. Flot kørt begge to.

I U17 som var rundt på 75 km med flot høj fart har vi Peter Busk på en 8 plads.

I U15, der fik finalen lidt ødelagt pga. et styrt har vi Yasin på 14 pladsen og med i pointrækken, Rasmus der var nede og ligge og hive mere end et enkelt brandsår med hjem på en 25 plads og Tobias på en 30 plads. Flot kørt drenge og god bedring til Rasmus.

I U13 var Jonas eneste GCC rytter i feltet og kører sig til en 16 plads.

 

Resultater Slagelse Løbet

I H40 stod de gamle ræve Søren og Brian på startstregen til årets første licensløb, som desværre for begges vedkommende endte uden point på en henholdsvis 16 og 27’ende plads.

I H70 stod Kell som eneste rytter i feltet og således en garanteret første plads, dog først efter 81 km, så er de blomster også fortjent som ene rytter rundt og rundt.

I U17 lander Peter Busk en 14 plads

I U15 har vi Yasin på 8 plads og Rasmus på en 17 plads.

 

Sidst skal nævnes ”vores” unge knægte som nu bevæger sig ud i rødt tøj og under navnet Team Pythonprocom – Velowear. Oliver hiver en sejr hjem lørdag, og Marcus en 2 plads søndag. Flot kørt, vi glæder os over at jeres tid i GCC har sendt jer rigtig, rigtig godt videre til juniorrækken. God vind.